Børnestavning

Børnestavning er

  • at børnene ikke skal tænke på at stave rigtigt som voksne
  • at børnene med det samme kan skrive alt, hvad de har lyst til
  • at der intet, der hedder stavefejl
  • at børnene bare skal skrive de lyde, de kan høre eller kender i forvejen
  • at man ikke behøver kunne læse det hele med det samme, det kommer efterhånden.

Målet med børnestavning er

  • at give børnene stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt
  • at børnene hurtige bliver dygtige forfattere og ”sekretærer”
  • at skabe en atmosfære af lærelyst og rummelighed i klassen
  • at kunne give alle elever udfordringer på deres niveau – undervisningsdifferentiering.

Børns staveudvikling kan sammenlignes med deres taleudvikling og deres motoriske udvikling

Den bedste udvikling kommer, når barnet i sit eget tempo og i en positiv støttende atmosfære får lov til, at forsøge sig frem og får positive tilbagemeldinger på sine resultater.

Sprogforskningen viser

at alle børn gennemgår den samme staveudvikling, når først de kommer i gang med at skrive selv, blot sker det i forskelligt tempo.

Den nye læseforskning viser

at den mest effektive læring finder sted, når barnet selv er aktivt og skal tænke sine egne løsninger, frem for i stedet blot at kopiere andres.

Psykologisk forskning viser

at det dybest set er gennem sejre og succeser et menneske udvikler sig. I børnesavning er der mange succeser, men næsten ingen nederlag.

Forventninger til børnestavningen

  • at børnene vil udvikle sig i forskelligt tempo
  • det vigtigste er, at alle er i udvikling.
  • i begyndelsen vil det være svært at læse det, børnene skriver
  • også for børnene selv, men det ændrer sig
  • de fleste børn vil med det samme få stor lyst til at skrive, men nogle skal i begyndelsen opmuntres meget.
  • børnene vil undervejs pludselig bruge stumme d´er, dobbelt konsonanter eller lignende overalt i skrivningen afhængig af deres staveudvikling, men det er kun en overgang.

I starten vil det helt sikkert være svært for os voksne at læse det, børnene skriver, men

  • øvelse gør mester
  • sig til barnet, at vi ikke har lært børnestavning som små, og derfor ikke kan læse alt.
  • lad barnet selv læse
  • vi kan læse det højt, vi kan, og ”mumlelæse” resten.
  • vi kan læse indenad og bagefter kommentere de dele, vi er sikre på

Vi voksnes opgave er

  • at opmuntre og rose barnet, når det skriver
  • at tale med barnet om det, det har skrevet
  • ikke påtale stavefejl
  • at opmuntre barnet til at børnestave, hvis det spørger om korrekt stavning
  • ”skriv de lyde du kan høre”
  • at forklare bedsteforældre, større søskende og andre om børnestavning

Det er den som træner der bliver bedre - også i læsning

Nogle af børnene i klassen er allerede nu klar til at skrive små historier. Andre er her i begyndelsen mest trygge ved kun at skrive enkelte ord, og det er helt i orden. De vil sikkert snart få mod på at skrive historier.

I begyndelsen skriver børnene måske kun et enkelt bogstav for et ord, men efterhånden kommer der flere på.

Hilsen Susanne Martensen

at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst

Kirkegaard 1859