Daglig fællesspisning

Hele skole spiser på samme tid, hver dag. 0.-2. klasse spiser i Café Stafetten og 3.-6. klasse spiser i spisesalen ovenpå. Det gør de både om formiddagen og til frokost. For det første styrker det fællesskabet på skolen, og for det andet er det rigtig hyggeligt.
 
Hver mandag kan eleverne vælge en plads, som de så har hele ugen ud. Og hver mandag finder de voksne nye dukse til hele ugen. Her skal de sørge for at tørre bordene af, feje gulvet og stille stolene op. Det er med til at øger ansvarligheden og samarbejdsevnen, og små og store er rigtig gode til at hjælpe hinanden.
 
Vi mener det er vigtigt, at børn har tid og ro til at spise. Derfor er der i formiddagspausen afsat 10 minutter og i middagspausen 15 minutter, til at spise. I den tid skal alle blive ved bordet.
Imens børnene spiser bliver der ofte læst historier op eller spillet stille musik. Det er med til at give eleverne ro til at spise 
 
Der er mulighed for at købe mælk til sin madpakke i middagspausen.