Nyttige links

Her kan du finde forskellige nyttige links.
 

Kværs Idrætsfriskole samarbejder med KTUIF

 
Kværs/Tørsbøl UIF har eksisteret i 85 år, og i samtlige år har der været en skole. Foreningen har gennem de sidste 20 år ved frivillig arbejdskraft og til dels egen finansiering bygget Kværs Idrætscenter. Centret består af  en stor idrætshal, multihal, motionscenter, dart, billard, netcafe, mødelokaler, cafeteria, 6 omklædningsrum m.m.. Udendørs findes der en træningsbane med lysanlæg, en stor flot opvisningsbane alt til fodbold og håndbold m.m.. Herudover er der 2 tennisbaner, flere petanque baner og en ny multibane med gummibelægning.
 
Med sådant et stort og flot center, var det uvirkeligt for KTUIF, at der ikke skulle være en skole mere i Kværs, hvorfor vi 100 % bakkede op om en friskole. Vi foreslog også fra Idrætsforeningen, at man kunne kalde den for en idrætsfriskole.Uden en skole ville idrætsforeningen heller ikke have så mange aktive sportsfolk, ligesom lokalsamfundet ville gå en hård tid i møde.
 
Skolen betaler for alle friskolebørnenes kontingenter til idrætsforeningen og efterfølgende tilbagebetaler Støtteforeningen kontingenterne til skolen. så i praksis er det gratis idræt til alle friskolebørn.
 
Ud fra ovennævnte er der et rigtig godt samarbejde mellem Idrætsfriskolen, den kommunale børnehave, Idrætsforeningen og Kværs Hallerne. Det hele er samlet på et sted, så børnene kan vandre fra det ene til det andet, uden at skal tænke på trafikken. Et stort plus for alle parter.
 
I dag opfordrer DIF og DGI idrætsforeningerne til at få et samarbejde med skolerne, så eleverne kan dyrke mere motion. Det projekt er vi rigtig godt i gang med her i Kværs.
 
På Idrætsforeningen og Hallens vegne
 
Hans Lenger