Trivsel

Hvis man ikke trives, kan man ikke koncentrere sig om at lære noget. På Kværs Idrætsfriskole går vi meget op i, at alle børnene trives på skolen, og af den grund har vi udformet en trivselspolitik, der kan findes under Principper og politikker. En af fordelene ved at være en lille lokal skole er netop, at vi har mere tid og rum til at kunne fokusere på hver enkelt elev. Samtidig sætter vi pris på et tæt samarbejde mellem forældre og skole, og vi inddrager altid forældrene, hvis vi kan mærke, at et barn ikke trives.

AKT

Her på skolen arbejder vi meget bevidst med AKT (Adfærd, kontakt og trivsel).
Vi tager fat om konflikterne på stedet, tager gerne den alvorlige samtale og arbejder anerkendende mod god trivsel for alle børn som voksne her på stedet.
Louise er uddannet AKT lærer og har som oftest tid til, at tage en snak med barnet i den aktuelle situation.

UVM 2014/2015