Om Kværs, Tørsbøl og Snurom
Kværs, Tørsbøl og Snurom er tre mindre landsbyer som er samlet i Kværs Sogn og som dermed hører til Kværs Kirke. Beboerne i Kværs Sogn er kendetegnet for deres vilje til at få gang i hjulene ved hjælp af frivilligt arbejde, hvilket det store arbejde med Kværs Multi Univers også har vist.
Indbyggertal
Indbyggertallet for hele Kværs Sogn, var i 2011 opgivet til 1039 indbyggere. Antallet af indbyggere er blandt andet fordelt på 390 indbyggere i selve Kværs by og 282 indbyggere i selve Tørsbøl by. Indbyggertallet for Snurom er p.t. ukendt. De resterende indbyggere bor i Kværs Sogn, men uden for selve Kværs og Tørsbøl by.
Skoler i området
Selvom Kværs Skole i 2012 er den eneste skole i det allernærmeste lokalområde, er der dog også flere andre skoler i området, og her kan bl.a. nævnes:
- Aabenraa Friskole
- Grænseegnens Friskole
- Gråsten Friskole
- Gråsten Skole
- Kliplev Skole
- Rinkenæs Skole
- Søgård Friskole
Ved at klikke på på linket til en af skolerne, kan du læse nærmere om de forskellige skoler i vores nærmeste område. Vi vil bestræbe os på at tilbyde eleverne en mindst ligeså god undervisning på Kværs Friskole som i naboskolerne.
Erhvervslivet i området
På trods af Kværs, Tørsbøl og Snuroms begrænsede størrelser, råder vi alligevel over et forholdsvis stort erhvervsliv. Vi har bl.a. en afdeling af Danfoss, flere tømrervirksomheder, en grafikervirksomhed, et kyllingeslagteri, to autoværksteder og en elektriker-virksomhed. Vi er ret stolte over at kunne huse så mange forskellige virksomheder i vores forholdsvis lille lokalsamfund, og derfor vil der med Kværs Friskole helt sikkert også være en fremtid for borgerne i Kværs, Tørsbøl og Snurom.
